USA ophæver regel om lige adgang til internetsider Reglen om, at internetudbydere i USA skal give lige adgang til hjemmesider, er ophævet efter tæt afstemning. »Vi vender meget simpelt tilbage til den mere tilbageholdende tilgang til kontrol med internettet, der har styret det i det meste af dets eksistens«. Begrebet netneutralitet dækker over, at internetudbydere ikke må blokere, begrænse, prioritere eller på anden måde gøre forskel på adgang til forskellige hjemmesider og tjenester på internettet. Det kan friste dem til at hæve prisen på data til eksempelvis Skype-telefoni eller Netflix og derved fremme deres egne tjenester. »Vi giver nøglerne til internettet til en lille gruppe milliardselskaber«, sagde medlem af FCC's bestyrelse Mignong Clyburn, der stemte imod, forud for afgørelsen.
Source: Dagbladet Politiken December 14, 2017 20:12 UTC