Man skulle tro, det var satire, men desværre er det sandt: Brooke Harrington er amerikaner og arbejder som professor på CBS i København. Hun er en af verdens førende skatteeksperter, og vi har brug for hendes viden. Det er beklageligt, siger de ansvarlige politikere, men regler er regler, og de er nødvendige for, at vi kan kontrollere de udlændinge, der er i landet. Det eneste, vi har at leve af – det, der skal sikre vores velfærd i fremtiden – er kloge hoveder og kloge hænder. Det er dem, der skal tjene pengene, dem, der skal bygge Danmark smukt, og dem, der skal sørge for, at vi kan få den pleje og omsorg, vi har brug for.
Source: Dagbladet Politiken November 27, 2017 10:59 UTC