Danmarkshistoriens dyreste it-satsning på sundhedsområdet skulle egentlig effektivisere arbejdsgangene, mindske fejl og forbedre patientsikkerheden på sjællandske hospitaler. Men kritikken har bredt sig som ringe i vandet, siden Sundhedsplatformen blev implementeret på de første hospitaler i Region Hovedstaden i 2016, og det omstridte it-system har også fået flere medarbejdere til at forlade deres job. Mark Ainsworth forklarer, at han efter Sundhedsplatformens implementering har været nødsaget til at give lægerne på afdelingen ekstra tid i ambulatoriet, for at de kan tilse patienterne ordentligt. Når det sker, falder produktiviteten, og det vil medføre endnu et krav om besparelser, som vil gå ud over personalet og patienterne. Den sparerunde vil jeg ikke være med i«, siger han.
Source: Dagbladet Politiken December 05, 2017 11:17 UTC