En autotransporter er torsdag morgen brudt i brand på Vestmotorvejen ved Sorø i vestgående retning. Branden udvikler kraftigt røg, og vagtchefen opfordrer til, at man holder sig ude af røgfanen. Der er ingen meldinger om tilskadekomne ved branden, oplyser vagtchefen. Vagtchefen har ikke nogen tidshorisont på, hvor lang tid det kan komme til at tage. Her lyder vurderingen, at der er en forlænget rejsetid på op til 20 minutter.
Source: Dagbladet Politiken December 07, 2017 07:57 UTC