Katrine og Alfreds tomater er ikke blevet sprøjtet i år - men det er svært at nøjes med mider og tæger Flere store grøntsagsavlere erstatter giftige sprøjtemidler med rovmider, snyltere, duftfælder, citrosolie og svovldampe. FOR ABONNENTERBiolog Nastassia Ardziaka river et lille papirbrev op med blå gummihandsker, og vælter indholdet ud i håndfladen. »Nej, de er allerede kravlet ud«, siger hun. Brevet har indholdt små snyltende rovmider, der næsten ikke er til at få øje på fra andre end de mest nærsynende, når de kravler rundt på bladene i hallen. Nastassia Ardziaka er ansat til at overvåge produktionen sammen med stedets gartnere, og sammen slipper de også rovfluer, mider og tæger løs, der skal bekæmpe de skadedyr, der elsker at gnave i tomater, tomatblade og tomatblomster – eller i de agurker, der hænger fra planterne i hallen ved siden af.
Source: Dagbladet Politiken December 02, 2017 08:55 UTC