En god dag for kaffedrikkere - og en dårlig dag for Sverigedemokraterna Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag. Hvis du påtænker at skyde arbejdsugen i gang med en kop kaffe, så er der ingen grund til at have dårlig samvittighed over det. En ny undersøgelse publiceret i The British Medical Journal konkluderer, at indtagelse af tre til fire kopper kaffe om dagen har positiv indflydelse på helbredet. Undersøgelsen er baseret på en omfattende gennemgang af den tilgængelige forskningslitteratur om kaffedrikning. Tidligere studier har vist, at kaffe kan have positiv indflydelse på blandt andet hjertesygdomme, type 2-diabetes, Alzheimers og prostatakræft.
Source: Dagbladet Politiken November 26, 2017 23:43 UTC