FOR ABONNENTERPræcis på juleaften for 49 år siden lykkedes det William Anders, astronaut på Apollo 8, at tage det første foto af jorden udefra, ’Earthrise’. Det betød, at vi for altid ændrede vores forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Lidt det samme skete for mig på Bispebjerg Hospital i sidste uge. Når man runder 50 år, får man en foret kuvert med posten, det som mine venner på Facebook kalder ’skidebrevet’. Så skal man sprede man en afføringstrampolin ud i sin toiletkumme, hvorefter man skraber en lille prøve, som skal sendes til sygehuset i Rønne, en smuk måde at sikre arbejdspladser i de yderste hjørner af kongeriget.
Source: Dagbladet Politiken December 17, 2017 17:33 UTC