Politiet har anholdt en mand efter mandagens fund af en død mand på en mark ved Håstrup mellem Kolding og Børkop. Formelt er der dog rejst en sigtelse for drab mod den anholdte, der er en mand på 26 år. Hos politiet siger Carit Andersen, at man har brug for mere tid til efterforskningen. Det var mandag formiddag, at en 37-årig mand fra Fredericia blev fundet død på marken. Siden da har efterforskere, teknikere og en retsmediciner deltaget i undersøgelsen for at afgøre, om der er sket en forbrydelse.
Source: Dagbladet Politiken November 28, 2017 10:47 UTC