FOR ABONNENTERDet var ganske forudsigeligt, hvem der deltog i finalen i årets bagedyst. Faktisk var der ikke nogen tvivl om, at de ville nå dertil, selv om man på skrømt lod som om, at den unge lømmel Anton og den coole bedstemor Rosa havde en chance. For den tilbageværende trio repræsenterede urtyperne i bagemestrenes univers: Andrea er den perfektionistiske, tilpasningsparate, lærenemme kunsthåndværker med overlegen formsans sans og snilde; Kirsten er den ungdommelige, grænsesøgende, udtrykslystne og fagligt stærke kunstnertype; og Jesper er den modernistiske, arkitektonisk anlagte designer-bohème – alle eksemplariske borgere i konkurrencesamfundet og ideelle medarbejdere på det moderne arbejdsmarked, fordi kappestriden, selvudviklingen og kompetenceoptimeringen huer dem. Så i den henseende er der intet nyt under solen.
Source: Dagbladet Politiken November 29, 2017 21:33 UTC